Vil du være med til at skabe det nye Nørrebo og Område Nord

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Så har vi den helt rigtige 32 timers stilling til dig fra d. 1. september eller før, hvis det er muligt for dig.

Hvem er du?

Du har en relevant social- eller sundhedsfaglig uddannelse. Du kan have masser af erfaring eller være helt ny på området. Det vigtigste er, at du har noget fagligt og personligt at byde på, og at du vil bidrage med alt det, du indeholder

Hvad er meningen?

For dig er den, at få mulighed for at udvikle dig fagligt og personligt sammen med dygtige kolleger i arbejdsfællesskabet omkring 10 beboere med hver deres håb for den gode tilværelse. Du gør en forskel, der har betydning for beboernes livsudfoldelse, og du er med til at skabe et aktivt og selvstændigt hverdagsliv for den enkelte

For beboerne er den at møde et fleksibelt medmenneske, der tager udgangspunkt i netop deres opfattelse af det gode liv, og som forstår og kan agere fagligt i forhold til netop deres personlige udfordringer.

For Nørrebo den, at få glæde af din særlige faglighed, dine gode ideer, og dit personlige input. Vi har brug for dig til at medskabe en arbejdsplads præget af arbejdsglæde, ejerskab, ansvarlighed og stolthed

Hvorfor et nyt Nørrebo?

Fordi vi er i gang med et generationsskifte i beboergruppen. Der er kommet en del unge, og den udvikling forventes at fortsætte i nærmeste fremtid. De unge har andre forventninger til deres muligheder, og de stiller andre krav om at leve selvstændigt og på egne præmisser.

Samtidig er Nørrebo blevet en del af Område Nord, hvor vi er ved at definere en fælles kerneopgave som efterfølgende skal omsættes på de enkelte enheder. Udgangspunktet er at beboerne skal opleve:

  • Jeg bliver taget alvorligt som et voksent og validt menneske
  • Den støtte jeg får hjælper mig hen mod det med det, jeg vil opnå med mit liv. Det er mig der sætter målene. Jeg har hånden på rattet i min tilværelse
  • Jeg kan håndtere mit liv – også når det er svært
  • Jeg udvikler de kompetencer og evner, der er relevante for mig i forhold til at blive mere selvstændig
  • Jeg får naturlig støtte fra venner og andre netværk, der gør mig mere uafhængig af den kommunale hjælp
  • Der er altid nogle, der kan give mig den relevante støtte. Jeg er ikke afhængig af bestemte medarbejdere

Hvem er vi?

Nørrebo er en kommunal boform for 10 borgere med moderat udviklingshæmning. Vi holder til i Guderup på Als. Vi er et pædagogisk arbejdsfællesskab i udvikling. Vi kan meget, men vil endnu mere.

Beboergruppen er kendetegnet ved nogen spredning i funktionsniveau, livsindstilling, mestringsstrategier og interesser. Nogle trives i fællesskaber, mens andre kun magter få andre. Nogle går på arbejde, mens andre trives bedre hjemme. De er alle overvejende selvhjulpne, men skal guides i forhold til personlig pleje.

Da der er kommet flere unge beboere er hverdagen i stigende grad kendetegnet ved de glæder og problematikker, der følger af venskaber og kærlighedsforviklinger

Medarbejderne er lige så forskellige, både som personer og som fagpersoner. Alle er kendetegnede ved, at de vil noget med deres job og vi forventer derfor også, at du er fagligt ambitiøs. Vi er pt.  fire faste medarbejdere og en pædagogstuderende

Hvad kræver vi af dig?

  • At du vil noget med dit arbejdsliv
  • At du deler vores menneskesyn og vil bidrage aktivt til at løse vores kerneopgave
  • At du tør udfordre dine kolleger og din ledelse positivt
  • At du vil bidrage til vores fælles udviklingsproces
  • At du vil tage uddannelse i KRAP, hvis du ikke allerede har det

Oplever vi udfordringer på Nørrebo?

Det gør vi dagligt. Da vi er i en udviklingsproces, ryger vi nogle gange i totterne på hinanden. Det kan give nogle blå mærker, men vi er gode til at samle op.

Vores ambition er, at man som medarbejder skal opleve:

  • en legende tilgang til arbejdet, hvor det er tilladt at prøve og fejle
  • et refleksivt miljø, hvor ideer og faglige overvejelser er i højsædet
  • at have stort ansvar med den nødvendige, støttende og anerkendende opfølgning
  • at lære og udvikle sig fagligt gennem hverdagsinnovation
  • faglig respekt, nysgerrighed og videbegærlighed
  • at gøre en forskel hver dag
  • højt til loftet og højt humør

Vi er der ikke helt endnu, men vi er rigtig godt på vej.

Og hvad med familierne?

Relationer til forældre, søskende og andre nære personer er livsvigtige at opretholde for beboerne. Vi indstillet på, at det kan være svært for familie og venner at møde den kommunale verden, og herunder Nørrebo, med tillid fra start. Vi forstår den sårbarhed der ligger i at lade andre overtage de opgaver, der har fyldt en stor del af familiernes liv. Det er derfor vores ambition, at de familier og andre nære i mødet med os oplever

  • Lydhørhed
  • Venlighed
  • Imødekommenhed

Vil du være med?

Og er du indstillet på at have skiftende arbejdstider i tidsrummet kl. 07.00-21.00 samt arbejde hver 2 – 3. weekend?

Så send os en ansøgning. Den vil vi glæde os til at læse.

Løn og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst.

Yderligere oplysninger fås ved afdelingsleder Wencke Jørgensen 20 27 10 30

Ansøgningsfrist 24 August 2023

Vi forventer at afholde samtaler onsdag d 30 August 2023


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=6836b7b3)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Sønderborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: deltid

-Arbejdsgiver:

Sønderborg Kommune - Botilbud Nørrebo, Rådhustorvet, 6400 Sønderborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 24-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://www.ofir.dk/resultat/Jobannonce.aspx?ofirId=6836b7b3&action=sendApplicationUrl&utm_source=job.jobnet.dk&utm_medium=referral

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5882971

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet