Vi søger: Genbrugsvejleder

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du sammen med os gøre en forskel for miljøet og for kunderne på genbrugspladsen?

Kan du med dit skarpe blik hurtigt fastslå, om stolen skal i containeren til metal eller på hylden i genbrugsbutikken? Er du af natur opsøgende, smilende og serviceminded? Er du i god fysisk form og glad for at arbejde udenfor? Så er du måske den genbrugsvejleder, vi søger til vores genbrugsplads.

Om dig

Som genbrugsvejleder er det din vigtigste opgave at sørge for, at et besøg på genbrugspladsen altid er en god oplevelse for vores kunder. Du er vores ansigt udadtil, og det er vigtigt, at du sætter en ære i, at genbrugspladsen er et rart sted at komme.

  • Din uddannelsesbaggrund er ikke afgørende, men arbejdet på genbrugspladsen kræver et godt overblik og handlekraft.
  • Du arbejder selvstændigt og er opmærksom på opgaver, der skal løses.
  • Du kan på egen hånd tage initiativ i planlægningen af din arbejdsdag.
  • Du er udadvendt og serviceminded med en god portion naturlig gennemslagskraft
  • Du er vant til at begå dig på computere og tablets.
  • Du taler og forstår dansk.
  • Du har Kørekort B, og har du også truckcertifikat, er det en klar fordel.

Om jobbet

Du vil blive tilknyttet vores genbrugsplads i Skodsbøl.

Dine arbejdsopgaver vil være følgende:

  • Hjælpe og vejlede kunderne ude på pladserne
  • Håndtering og vedligeholdelse af genbrugspladsens mange forskellige maskiner og materiel
  • Sørge for, at pladsen altid fremstår ren og indbydende

Arbejdstiderne ligger mellem 7 og 17 til hverdag, og hver anden weekend.

Vi tilbyder

En fuldtidsstilling i godt selskab med dygtige og engagerede kolleger, og en hverdag under åben himmel, hvor I er med til at sikre, at mest muligt af de mange tons affald, kunderne afleverer, bliver sendt videre og genanvendt.

Vi sørger for, at du får oplæring i form af kursus og sidemandsoplæring i blandt andet håndtering af farligt affald og kundeservice. Som ansat i Sønderborg Forsyning har du gode muligheder for efteruddannelse, og du får naturligvis løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.

Ansøgning

Vi vil gerne have, du starter hurtigst muligt – så søg stillingen allerede i dag via sonfor.dk/jobs

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte vores driftsleder Poul Feddersen telefon nummer 60405349 og mailadressen pofe@sonfor.dk

Ansøgningsfrist

Vi evaluerer og interviewer løbende kandidater til stillingen, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt, dog senest d. 14. juli 2023.

Vi glæder os til at høre fra dig!

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Sønderborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

SØNDERBORG FORSYNING, Ellegårdvej, 6400 Sønderborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 14-07-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: sonfor.dk/jobs

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5873592

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet