Ny teknologichef bliver central del af moderne ledelsesteam

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Omnicon A/S har taget hul på et helt nyt kapitel i virksomhedens historie. Nye fabriks- og produktionsbygninger er på vej, og inden længe også en ny administration og moderne laboratoriefaciliteter. Med nybyggeriet følger også en nyudvikling af ledelsesteamet, hvorfor direktionen nu leder efter en teknologichef, der er stærk på produktudvikling. 

Den nye teknologichef kommer til at indgå i et fagligt internationalt miljø, hvor teknisk sparring, research og vidensdeling er en naturlig del af hverdagen. Teknologichefen kommer til at arbejde tæt sammen med både kunder, leverandører, universiteter, samarbejdspartnere og Omnicon’s afdelinger i både Danmark og udlandet, når der skal udvikles nye spændende produkter.

Teknologichefen får dermed en nøgleposition og stor indflydelse på Omnicon’s udvikling og strategi.

Omnicon har siden 1995 været leverandør til betonindustrien, og er i dag en ledende spiller på det Nordeuropæiske marked med filialer i flere lande. Virksomheden har haft en stabil organisk vækst igennem årene, og for at sikre, at man også i fremtiden kan tilbyde nye og innovative produkter, skal der oprustes med gode kræfter i ledelsesteamet.

Mere end bare ’chef’ – vi skal bruge en leder!

Her ønsker Omnicon at styrke teamet med en ny teknologichef, som bliver et helt centralt brohoved mellem direktion og produktudvikling. Teknologichefen får ledelsesansvaret for to afdelinger – et farve/lak-laboratorie og en afdeling for applikationsteknologi og produktudvikling.

Men vigtigere endnu er, at den nye teknologichef forstår og anerkender værdien af god kommunikation – både med topledelsen, med kunder og samarbejdspartnere, med medarbejderne i afdelingerne og med de øvrige kolleger i organisationen. Den nye teknologichef skal kort og godt være en moderne ledertype, der ser mennesker førend systemer og leverandører.

Er du Omnicon’s nye teknologichef?

Vi leder efter dig, hvis du har mindst 5 års erfaring fra en lignende stilling i en mellemstor produktionsvirksomhed, solid erfaring med teknologi- og produktudvikling, samt en videregående uddannelse som f.eks. kemiingeniør. Desuden har du gode dansk-, tysk- og engelskkundskaber.

Du kommer til at referere til CEO og skal – sammen med det øvrige ledelsesteam – være klar til at gå forrest, som et godt eksempel.

Praktiske forhold omkring den nye teknologichef

Med et lederjob hos Omnicon følger et stort ansvar. Men stillingen som teknologichef indeholder også en høj grad af frihed og et væld af muligheder for at påvirke virksomhedens fremtid.

Den helt rigtige person til jobbet forholder sig åbent og nysgerrigt til løsning af såvel opgaver som udfordringer – store som små. Derfor vil vi særdeles gerne høre fra kandidater, der med god energi og højt humør går til nye projekter, er lidt af en kemi-”nørd”, er hurtig til at forstå flow og processer i en produktionsvirksomhed og ikke er bange for at udvikle nye procedurer. Her vil en holistisk tænkende menneskekender have en stor fordel.

Din løn vil afspejle dine kvalifikationer og erfaring, og personalegoderne omfatter pension, smartphone, notebook og internetopkobling. 

Yderligere oplysninger/ansøgning

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Aksel Uglvig Jensen, Skelmose, på tlf. 40 84 01 33. CV med relevante bilag kan sendes til Aksel Uglvig Jensen her.

Ansøgninger vil blive behandlet løbende.

Tiltrædelse: hurtigst muligt.

Om Omnicon A/S

Omnicon blev grundlagt i 1995 og fremstillede dengang produkter til indfarvning af beton. På det tidspunkt var der fem medarbejdere. Siden da er virksomheden vokset til en succesfuld gruppe af virksomheder (Omnicon Group) og er en af de førende leverandører til betonindustrien i hele Europa.

Produktsortimentet er siden udvidet betragteligt og omfatter i dag farvepigmenter til beton, både flydende og pulver, samt tilsætningsstoffer, overfladebeskyttelse og kvalitetstestudstyr. Omnicon tilbyder også ydelser inden for receptoptimering, proces- og påføringsteknologi samt kontraktfremstilling af pastaer, belægninger og overfladebeskyttelse.

Miljøet er en vigtig prioritet hos Omnicon. Det gælder både arbejdsmiljøet i virksomheden og miljøet omkring den. Omnicon’s nye bygninger kommer til at leve op til alle miljømæssige standarder og bliver udstyret med solpaneler, mens opsamlet regn- og overfladevand bl.a. vil blive brugt i produktionen.

Omnicon A/S holder til i Sønderborg, hvor cirka 20 medarbejdere har sin daglige gang.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Sønderborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Skelmose ApS, Porsholtparken, 6740 Bramming

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 23-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://landing.webcrm.com/Start.aspx?aem=gimgoakiaeiusakegqkaiekaoeqeoagoe

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5861123

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet