Hjælpere til ung aktiv mand i Sønderborg søges

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

OMRÅDE:  6400 Sønderborg

LIDT OM MIG:
Jeg er en 25 årig aktiv og udadvendt mand med god sans for humor.
Jeg opfatter mig selv som venlig, sjov, nærværende og fair, men også pligtopfyldende, hvilket jeg også forventer af andre.

Jeg har i 2019 været ude for et uheld, som har gjort mig til tetraplegiker.

Jeg bor i min egen rummelig lejlighed i centrum af Sønderborg sammen med min kærlige hund JoJo, en 12 kg doodle doodle på 2 år.

Tre dage om ugen arbejder jeg på Danfoss i Nordborg som HR assistent.
Vi kører derhen i min egen bil, som på sigt skal indrettes, så jeg selv kan køre.

Jeg ses ofte med venner og familie, cykler gerne en tur med min hjælpemotor og elsker at se sport i fjernsynet, fx formel 1 eller tennis.

JOBBESKRIVELSE:
Jeg søger både mandlige og kvindelige hjælpere, gerne mellem 20 og 35 år, men ikke et krav.

Jeg sidder i manuel kørestol og kan bevæge mine arme, men kun i begrænset omfang mine hænder og slet ikke mine ben.
Jeg skal bruge hjælp til forflytninger mellem seng og stol og bil.

Du skal hjælpe med alt i husholdningen som madlavning, indkøb, rengøring, vask etc. og være med til at holde det rydeligt og rart.

Jeg skal bruge hjælp til personlig pleje, og der er også nogle terapeutiske opgaver, som at bevæge mine muskler og led igennem dagligt og hjælpe med træning.

Da hunden er en del af min hverdag, kommer du også til at hjælpe mig med pasning af den.

Det er vigtigt for mig, at du også tænker selv og får ting til at spille.

Du skal være en god kammerat og være indstillet på at leve livet som ung, åbent for spontanitet og aktiviteter med vennerne.
På den anden side skal du også acceptere det, hvis jeg en gang imellem har brug for at være alene med familien eller vennerne.

Vagterne er af længere varighed. Der vil dog være oplæring, som vi aftaler efter behov.

Du bliver som min hjælper en del af et godt, fleksibelt og nødvendigt team, der i fællesskab dækker alle vagter året rundt. Jobbet foregår i mit hjem, til fritidsaktiviteter, sociale arrangementer og nogle gange på udflugter og ferie. Det kan sjældent ske, at jeg skal til genoptræning i Viborg i perioder, hvilket kræver, at man som hjælper får en længere vej til arbejdet i kortere tid.

KVALIFIKATIONER:

  • Kørekort
  • Fleksibel
  • Ikke ryger
  • Selvstændig
  • Have respekt- og forståelse for at arbejde i et privat hjem
  • Høj hygiejnestandard
  • Tåle hund
  • Gerne jævnaldrende hjælper

PRAKTISKE INFORMATIONER:

  • Startdato: 28.08.2023
  • Fuldtid
  • Sidste frist for ansøgning: 11.08.2023
  • Afholdelse af samtaler: Løbende
  • Vi forbeholder os retten til at fjerne jobopslag før sidste frist, såfremt den rette kandidat er fundet
  • Hvis ikke du har hørt noget inden sidste frist, må du gå ud fra at stillingen er besat til anden side
  • Der vil blive indhentet børne- og straffeattest ved ansættelsen

LØN:
Hos pågældende borger aflønnes du med en grundløn på 138,53 kr. eller 140,89 kr. ved minimum tre års anciennitet.*
Desuden gives der tidstillæg aften, nat og weekender. Kig her for yderligere information.
*Fra 01.01.2009

KONTAKT:
Har du lyst til at søge den ledige stilling, skal du sende en skriftlig ansøgning direkte til borgeren på mail: 200615@handicapformidlingen.dk – gerne med et billede af dig selv.
Spørgsmål vedrørende stillingen skal rettes til konsulent Thomas Blond Nissen på mail: tbn@handicapformidlingen.dk eller på telefon: 71997399 på hverdage mellem kl. 09:00 og 15:00.
Ved eventuel henvendelse, oplys da medlemsnummer: 200615

HANDICAPFORMIDLINGEN:
Handicapformidlingen administrerer hjælperordninger for mennesker med handicap i Danmark. Handicapformidlingen er Danmarks bedste BPA-leverandør – og specialist på området.
Læs mere på vores hjemmeside: www.handicapformidlingen.dk
Er du interesseret i at blive ansat i Handicapformidlingen, kan du finde vores ledige jobs her.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Sønderborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

HANDICAPFORMIDLINGEN ApS, Åsvejen, 4330 Hvalsø

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 11-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Via e-mail: 200615@handicapformidlingen.dk

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5878998

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet