BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
En af vores dygtige jobformidlere har fået nye udfordringer i huset, og derfor søger vi en ny jobformidler.
Vores jobformidler yder en håndholdt støtte både med fastholdelse eller udvikling af arbejdsevne. Din opgave kunne være at hjælpe ledige i at vende tilbage til arbejdsmarkedet og være den ekstra hånd i ryggen for at de får nyt fodfæste på arbejdsmarkedet. Din opgave kunne også være at aftale opgaver med arbejdsgiveren ude på virksomheden eller at finde praktikker i forbindelse med brancheafklaring .
Du kommer til at indgå i et mindre, etableret team af 5 jobrådgivere hvor du skal være teamets jobformidler. I er fælles om at finde den bedste vej retur til - eller ud på - arbejdsmarkedet eller i uddannelse for den enkelte. Vi kalder det selvstyrende teams.
Vi vægter faglig refleksiv praksis og mulighed for at afprøve nye veje til at hjælpe borgerne videre. Samarbejdet i jeres selvstyrende team skal fremme tværfaglige perspektiver og skabe handlerum – til gavn for borgeren. Afsættet er altid, at I tror på borgeren og borgerens muligheder på arbejdsmarkedet.
Din rolle i teamet bliver mangfoldig. Det vigtigste er, at du har det, der skal til for at opbygge tillidsfulde relationer. Derigennem skal du motivere mennesker til at tro på deres evner og muligheder på arbejdsmarkedet eller i en uddannelse. Du skal samtidig være god til at begå dig hos virksomheder og opbygge gode samarbejder med dem om at hjælpe borgerne ind på arbejdsmarkedet. Som jobformidler understøtter du uddannelses- og beskæftigelsesindsatsen med tiltag, der bringer den ledige eller sygemeldte direkte i – eller tættere på – job eller uddannelse. Alt sammen i tæt samarbejde med jobrådgivere i dit team, med virksomheder og med den enkelte borger og naturligvis også de andre 5 jobformidlere i Sygedagpengeteamet.
Som jobformidler hos os er det en fordel, at du:
- har et solidt virksomhedsnetværk i lokalområdet og kan bruge det i dit arbejde med borgerne
- har kendskab til vores lokale arbejdsmarked og kan opsøge og formidle bæredygtige jobs eller finde rette match til de gode praktikker, lønnede timer og løntilskud
- har erfaring med beskæftigelsesområdet og med at arbejde med borgere på kanten af arbejdsmarkedet
- brænder for at arbejde med mennesker med forskellig baggrund
- tror på borgernes jobmuligheder og har blik for deres potentialer, uanset hvor de kommer fra eller hvad de har med sig i bagagen
- du forstår at arbejde formålsstyret, efter mål og delmål i samarbejde med borgeren, dit team og øvrige professionelle samarbejdspartnere
- er indstillet på, at IT-værktøjer indgår som en naturlig del af arbejdet
- evner at arbejde i en politisk styret organisation, hvor ny lovgivning ofte stiller krav til omstillingsparathed og ny læring
- har kørekort.
Hvem er vi?
I Arbejdsmarkedsafdelingen varetager vi beskæftigelses- og integrationsindsatsen i Sønderborg Kommune.
Vores fokus er at gøre mere af det, der virker! Vi arbejder kontinuerligt med at udvikle og styrke det tværfaglige samarbejde og opbygge stærke samarbejdsrelationer med det lokale erhvervsliv. Vi lægger samtidig vægt på at forbinde gældende lovgivning med høj faglighed, udvikling og gode resultater.
Hos os får du et spændende job, hvor ikke to dage er ens. Du bliver en del af et godt samarbejdsmiljø i Sygedagpengeteamet, hvor vi hjælper hinanden og hele tiden lærer og dygtiggør os. Du får erfarne og metodestærke kollegaer – og dermed gode muligheder for faglig sparring. Og du får et stærkt kolleganetværk, hvor humor og fællesskab sættes højt.
Vi hjælper dig godt på vej i dit nye job, og du bliver koblet med en erfaren kollega, som skal bistå dig den første tid. Vi sikrer naturligvis også, at du får relevant faglig viden via de dygtige kolleger i vores mentor team.
Lyder det alt sammen spændende for dig? Så glæder vi os til at læse din ansøgning.
Nysgerrig?
Vil du vide mere om stillingerne, så kan du kontakte:
Teamleder Daniela Klitgaard Jensen tlf.: 27 90 53 94 (obs ferie i uge 29 30 31)
Jobrådgiver Troels Thaysen Meienburg tlf.: 27 90 50 75 (obs ferie uge 28 29 30)
Jobformidler Else Gløe-Jakobsen? tlf.: 20 14 72 15 (obs ferie uge 29 30 31)
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingerne er fuldtids på 37 timer om ugen. De besættes efter gældende overenskomst og løn forhandles med den forhandlingsberettigede organisation.
Tiltrædelse hurtigst muligt eller senest den 1. oktober 2023
Ansøgningsfristen er den 21. august 2023 kl. 15.00. Vi forventer at holde ansættelsessamtaler den 29. august 2023
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=0fd606e0)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Sønderborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Sønderborg Kommune - Økonomi og Arbejdsmarked, Rådhustorvet, 6400 Sønderborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 11-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://www.ofir.dk/resultat/Jobannonce.aspx?ofirId=0fd606e0&action=sendApplicationUrl&utm_source=job.jobnet.dk&utm_medium=referral
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5875150