Frisk planlægger til Broager Plejecenter

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

 

Har du lyst til at være del af Broager Plejecenter og brænder for at lave vagtplaner, så er denne her stilling noget for dig. Vi søger en frisk planlægger på 20 timer om ugen pr 1. marts, eller efter aftale.

Du må gerne have erfaring med vagtplanlægning, men det er ikke et krav.  Din baggrund kan være enten sundhedsfaglig uddannelse eller administrativ. Der vil være mulighed for at supplere det faste timetal med 10-17 timer. Disse timer afhænger af dine kvalifikationer og din faglige baggrund.  

 

Lidt om os:

Broager Plejecenter er et åbent, gæstfrit plejecenter med 40 beboere, et daghjem og et aktivitetscenter. Vi arbejder ud fra, at beboerne/borgerne aktivt støttes i deres individuelle ressourcer, for derigennem at fastholde et godt og indholdsrigt liv. Vi ser muligheder frem for begrænsninger og arbejder ud fra teorien om personcentreret omsorg.

Udover plejepersonale har vi et aktivitetsteam, et daghjemsteam, et rengøringsteam, et sygeplejeteam og et køkkenteam, som alle har brug for en arbejdsplan som giver mening for dem. Det gør vi ved at vi investerer i kvalitet, kontinuitet og korpsånd og er bevidste om at være en attraktiv arbejdsplads.

Vi er personalemæssigt bredt sammensat både hvad angår alder og erfaring. Vi vægter alle en hyggelig og god atmosfære, sammen med et godt humør. Og med relationer og faglighed i topklasse, skaber vi kvalitet, effektivitet og trivsel i løsningen af kerneopgaven.

 

Vi tilbyder:

Et spændende job, hvor du skal være med til at fortsætte den udvikling, der er i gang i forhold til at skabe den attraktive arbejdsplads for vores medarbejdere, som kommer til gavn for vores beboere/borgere og pårørende. En udvikling der er en forudsætning for at løse kerneopgaven, og hvor vi arbejder ud fra Sønderborg Kommunes personale politiske værdier. Vi ønsker, at du har et respektfuldt samarbejde hvor du, som medarbejder har stor værdi og indflydelse. Hvor ordentlighed er et vigtigt begreb, vi taler om tingene og vi taler åbent og tillidsfuldt.

Udover planlægningsopgaver kan du få opgaver såsom:

  • Tage imod nye kollegaer og elever
  • Udarbejde / rette diverse materiale
  • Hjælpe til ved arrangementer
  • Hjælpe til i plejen ven akutte situationer

 

Det betyder at du:

  • Har ansvaret for den daglige vagtplanlægning
  • Medvirker i indkaldelse af personale ved sygdom
  • At du er med til at tage imod syge og raskmeldinger
  • Er ansvarlig for at vagtplanen udkommer rettidigt
  • Er ansvarlig for at vagtplanen tilgodeser kompetencer og drift
  • Har gode samarbejdsevner
  • Har pædagogiske evner
  • Har overblik og struktureret
  • Er handlekraftig – kan træffe kvalificerede beslutninger
  • Har flair for præcision ift. datadisciplin, derunder økonomisk flair
  • Anvender en anerkendende kommunikationsform, og at du er tydelig i din kommunikation og kan håndtere konfliktsituationer på en konstruktiv måde
  • Arbejder tværfagligt og tværorganisatorisk
  • Sikrer at det politisk vedtagne serviceniveau giver beboerne/borgerne den bedste pleje
  • Være med til at sikre at der sker en fremgang i kvalitetsarbejdet

 

Er dette lige noget for dig, så send din ansøgning til os senest den 21. februar
 

Vi tilbyder løn og ansættelsesvilkår i henhold til aftale mellem den faglige organisation og Sønderborg Kommune


Ansøgningen vedlagt CV, evt. udtalelser og uddannelsesbevis mv. bedes sendt via OFIR.
Dine løn- og ansættelsesforhold er i henhold til aftale mellem den faglige organisation og Sønderborg Kommune.
Yderligere oplysninger fås hos plejecenterleder Tina Helene Jensen tlf. 2790 7053, eller via mail thje@sonderborg.dk
 
Ansættelsessamtaler forventes afholdt mandag den 26. februar 2024.


​ ​ 
Broager Plejecenter
Att. Tina Helene Jensen
Møllegade 18
6310 Broager  

 


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=054a65a0)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Sønderborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: deltid (8-35 timer ugentligt)

-Arbejdsgiver:

Sønderborg Kommune - Broager Plejecenter, Møllegade, 6310 Broager

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 21-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5986662

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet