BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi søger vores nye ERNÆRINGSASSISTENT, eller med anden faglig relevant baggrund, til vores unikke plejehjem.
Som ERNÆRINGSASSISTENT i Dalsmark plejehjem bliver du en del af Danske Diakonhjem. Danske Diakonhjem er et privat, non profit, alternativ til det offentlige. Vi udvikler os hele tiden i stærke faglige kompetencer og medmenneskelige værdisæt. Vi ser altid mennesket først. Dernæst bliver du en del af et fagligt stærkt hold med et godt sammenhold og en hverdag præget af godt humør, høj faglighed og et godt psykisk arbejdsmiljø.
Vi arbejder ud fra Danske Diakonhjems værdier, med rod i det kristne menneskesyn, samt ud fra The Eden Alternative tankegang, hvor livet skal være værd at leve. Vi arbejder med at skabe hjem og ikke institution. Vi har i alt 38 lejligheder, hvor der også kan bo ægtepar. Derudover har vi en Naturprofil, som gør at vi anvender naturen i hverdagen, således at vi er meget ude i haven og på ture, og også oplever kultur.
Vi har eget køkken som producerer mad fra bunden til plejehjemmets beboere.
Vi søger ernæringsassistent på 30-32 timer. Arbejdstiderne er på hverdage 7-15 med arbejde hver 4. weekend. Der kan forekomme enkelte aftenvagter.
Vi er et visionært plejehjem, med værdier der gør, at vi gerne vil være banebrydende for andre, og være med til at ændre synet på at bo på plejehjem. Hele vores fokus ligger i kerneopgaven: beboerens liv og velbefindende.
Produktionen og fremstilling af maden til beboerne går ud fra vores kostpolitik, hvor vi gerne vil være et nutidigt plejehjem, hvor kosten er tidssvarende, sund og ernæringsmæssig på højeste niveau. Vi tilrettelægger også maden individuelt, således at særlige behov hos beboerne tilgodeses ernæringsmæssigt. Derudover sætter vi en faglig ære i at maden er velsmagende og i beboernes smag.
Vi forventer, at du:
· Er uddannet ernæringsassistent, eller anden relevant uddannelse
· Er smilende, udadvendt og har et godt humør
· Kan arbejde selvstændigt, men også indgå i et positivt samarbejde med kollegaer
· Er en stabil arbejdskraft, fleksibel og omstillingsparat
· Ser det som centralt, at kommunikation skal være centreret ved konfliktløsende dialog hvor de etiske principper respekteres. Uddannelse tilbydes på Dalsmark via konsulentfirmaet Etikos.
· Agerer med loyalitet overfor organisationen og ledelsen og kolleger og de diakonale værdier.
· Trives i en mindre organisation, hvor vi hver dag hjælper hinanden for at nå i mål
· Kan lide et familiært, inkluderende arbejdsmiljø
· Vi forventer at du i særlig grad er optaget af et godt samarbejde med dine kollegaer og ledelsen. Det betyder at du finder det naturligt at drøfte ting med hinanden, altid ud fra målet om den gode dialog.
· Vi forventer du har sat dig ind i Danske Diakonhjems værdisæt og tjekket facebooksiderne inden du sender en ansøgning og evt. kommer til samtale.
· Er opsøgende og initiativrig i forhold til udvikling, både fag-fagligt og personfagligt.
· At du har et personligt overskud så du kan være givende i forhold til din arbejdsplads
· At du deltager i, og tager initiativ til sociale arrangementer i personalegruppen
Dine primære opgaver vil være:
· Forberedelse og tilberedning af varme retter til beboerne til middag.
· Forberedelse og tilberedning af kolde retter såsom smørrebrød, pålægsfad og bagning.
· Tilberedning af morgenmad/formiddagskaffe til beboerne og personalet.
· Rengøring, opvask og oprydning i køkkenet.
· At være medvirkende til at egenkontrol overholdes og sikre at hygiejnen er i top.
Vi kan tilbyde:
· Stærke sociale relationer blandt kollegaer.
· En rummelig arbejdsplads hvor dine gode ideer kan komme i spil.
· En dagligdag hvor aktiviteter og beboernes livskvalitet sættes højst.
· Et godt psykisk arbejdsmiljø med lavt sygefravær.
· Kompetenceudvikling såvel personligt som fagligt.
· Et familiært sted.
· Ordentlighed
· Medindflydelse
· Synlig og nærværende ledelse.
· Tæt kollegaskab, sparring, kompetenceudvikling og mulighed for personlig udvikling.
Ansættelse sker under Danske Diakonhjem.
Løn og ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst.
Yderligere oplysninger kan ske ved henvendelse til Køkkenleder Line Veng 74650400
Ansøgningsfrist: 18.8.2023.
Ansættelsessamtaler i uge 34.
Tiltrædelse snarest muligt.
Hjemmeside: www.dalsmark.dk
Facebook: Danske Diakonhjem Dalsmark plejehjem
Se mere på vores ansøgersite: https://dalsmark.ofir.com
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=959fe495)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Sønderborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Danske Diakonhjem Dalsmark Plejehjem, Dalsmark, 6300 Gråsten
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 19-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://www.ofir.dk/resultat/Jobannonce.aspx?ofirId=959fe495&action=sendApplication&utm_source=job.jobnet.dk&utm_medium=referral
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5878690