BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Børnehuset Himmelblå er en afdeling i dagtilbud Sønderborg Jylland, den er beliggende midt i Broager by med skolen som nærmeste nabo.
Den er normeret til 48 børnehavebørn, 14 vuggebørn, en specialgruppe med 6-8 børn og 4 dagplejere med hver 4 børn.
Efter 1/1 2024 overgår dagplejerne til egen afdeling og er ikke længere en del af Himmelblå
I Sønderborg kommunes dagtilbud er vores kerneopgave at alle børn skal have en god dag i et udviklende miljø, hvilket er fundamentet i det pædagogiske arbejde.
Personalet besidder en høj faglighed der dagligt bringes i spil, da der arbejdes bevidst med at inkludere børnene fra specialgruppen i det store fællesskab samtidig med at børnene i almendelen også udvikles og tilgodeses. Vi tror på, at børn er mere ens end forskellig.
Det stiller krav til både medarbejderne i almen delen og i specialgruppen, men også til den daglige leder, der skal kunne sparre og anerkende de udfordringer, det kan føre med sig.
Vi sætter pris på folk der tør gå forrest. Også når det ikke altid lykkes. Vi tror på at vi lærer af både vores succeser såvel vores fejl.
Der er højt til loftet med plads til både personalets og den daglige leders ideer, og hvor en leder, der formår at skabe mening vil opleve en meget høj grad af følgeskab hos medarbejderne.
Vi søger en daglig leder der:
- Tror på, at ledelse handler om at lykkedes gennem sine medarbejdere?
- Kan sætte retning og skabe mening?
- Er nysgerrig på den pædagogiske praksis i Himmelblå?
- Er god til at få medarbejderes kompetencer bragt i spil?
- Hviler i sig selv, er struktureret med et godt overblik.
- Er en god kommunikator i skrift og tale?
- Er pædagogfaglig velfunderet og gerne med ledelseserfaring?
Himmelblå er en veletableret afdeling med engagerede forældre og et udviklingsorienteret personale.
Der er et godt samarbejde med myndighed og PPR.
Hvis du ikke har diplom i ledelse, forventes det, at du tager uddannelsen.
Vi laver et introduktionsforløb for dig, hvor du i de første måneder vil komme rundt til områdets øvrige daglige ledere så du får et kendskab til dine kolleger og områdets øvrige afdelinger.
Du får en af områdets ledere som mentor og vi sørger for, at du bliver sat godt ind i de administrative programmer du skal bruge.
Børnehuset Himmelblå er en af 11 afdelinger i dagtilbud Sønderborg Jylland. Vi dækker området fra Chr. d.10. bro til kommunegrænsen på fastlandssiden.
Den samlede ledergruppe bliver dine sparrings- og samarbejdspartnere og din faglige støtte.
Vi har fokus på substantiel ledelse, og arbejder ud fra kommunens personalepolitiske værdier om Dialog, Anerkendelse, Samarbejde og Engagement.
Ansøgningsfrist torsdag d. 28. september 2023
Samtaler forventes afholdt mandag d. 2. oktober 2023
Ved spørgsmål eller ønske om en rundvisning kan du kontakte områdeleder Helle Christiansen på 2790 6656
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=2351818)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Sønderborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Sønderborg Kommune - Børnehuset Himmelblå, Nejsvej, 6310 Broager
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 28-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5908375