Daglig leder af Broagerlands Rideklub med ansvar for drift og faciliteter

dato

 

DAGLIG LEDER – BROAGERLANDS RIDEKLUB

Brænder du for heste og livet omkring dem? Drømmer du om en hverdag, hvor du både har ansvar, indflydelse og daglig kontakt med heste og mennesker? Så er det måske dig, vi leder efter!

Broagerlands Rideklub søger en engageret og selvstændig daglig leder til at stå i spidsen for den daglige drift af vores klub og faciliteter.

Om jobbet:
Som daglig leder vil du få en central rolle i klubben og være med til at forme hverdagen på Broagerlands Rideklub. Dine opgaver vil bl.a. bestå af:

  • Staldarbejde og pasning af heste
  • Koordinering af den daglige drift
  • Samarbejde med bestyrelsen, ryttere og øvrige brugere
  • Vedligehold af faciliteter og sikre et godt miljø for både dyr og mennesker

Du vil blive en del af en klub med stort engagement og fællesskab, hvor du får mulighed for at sætte dit præg på udviklingen.
Vi har omkring 150 medlemmer og rummer alt fra de helt nye ryttere til de meget erfarne. Der er både elevheste og privat heste.
Samtidig har vi en stor afdeling med ridefysioterapi, som har patienter 4 dage om ugen.

Vi søger dig, der:

  • Har erfaring med heste og staldarbejde
  • Er ansvarlig, struktureret og selvkørende.
  • Kan lede og fordele arbejdet i hverdagen.
  • Trives med både praktisk arbejde og planlægning
  • Har lyst til at indgå i et aktivt miljø med andre ansatte, ryttere og bestyrelsen.
  • Er fleksibel og imødekommende – men samtidig mødestabil.
  • Er over 18 år og har kørekort til personbil.

Ansættelse:

  • Fuldtid – helst 37 timer pr. uge – ellers gerne tættest muligt på 37 timer.
  • Primært arbejde på hverdage i dagstid. Enkelte weekender kan forekomme efter aftale.
  • Løn efter kvalifikationer

Vil du være med?

Send din ansøgning og evt. CV til formand@broagerlands-rideklub.dk senest onsdag d. 27 august. Samtaler vil blive afholdt løbende. Opstart hurtigst muligt.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte formand Jens Lauridsen på 20 86 60 06 eller kasserer Majbritt Lindblad på 20 12 34 57.  

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Sønderborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

BROAGERLANDS RIDEKLUB, Broagervigvej, 6310 Broager

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 27-08-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/40cec68a-8ea5-460b-92a2-b381f6454a16

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet